Publikationer
Sundhed
Fællesskaber for mænd
Inspiration til, hvordan du kan styrke fællesskabet for ældre mænd. Matriale lavet af Marselisborg i samarbejde med Odense Kommune og Røde Kors Odense.
Fællesskaber for mænd - Vidensgrundlag
Forskningen viser, at fællesskaber og socialt samvær er afgørende for menneskers fysiske og psykiske helbred, især når man kommer op i alderen. Marselisborg har derfor undersøgt i samarbejde med Odense Kommune og Røde Kors Odense, hvilke mekanismer, der er afgørende i et fællesskab, for at deltagerne kommer afsted, i gang og holder fast i fællesskabet.
Fastholdelse af forandringer med aktionslæring
Marselisborg Consulting har arbejdet med aktionslæring som en del af flere forskellige forandringsprocesser. Aktionslæring er en metode til at fastholde forandringer. Metoden virker, fordi der arbejdes målrettet med medarbejdere og lederes refleksion over egen adfærd og praksis.
Ensomhed blandt ældre – myter og fakta
Marselisborg har udarbejdet en landsdækkende undersøgelse med deltagelse af knap 9.000 ældre fra hele landet. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at det at være sammen med andre ikke i sig selv mindsker følelsen af ensomhed; det er nærværet, der tæller.
Inspiration til målretning af de forebyggende hjemmebesøg
Inspirationskataloget samler den nyeste viden og de første erfaringer med ændringen i Serviceloven 1. januar 2016. De viser, at der især er et behov for udvikling inden for tilrettelæggelse af opsporingsindsatsen, målretning af formidlingen, tilpasning af besøgenes karakter og videreudvikling af indsatsen.
Inspiration til styrkelse af den kommunale demensindsats
Marselisborg har netop udgivet et inspirationskatalog med fokus på at styrke den kommunale demensindsats. Kataloget giver en række konkrete råd og forslag til, hvor man som kommune kan sætte ind, når man ønsker at udvikle sin demensindsats. Indholdet i kataloget spænder bredt, både i forhold til strategiarbejdet på demensområdet.
Forebyggelse af ensomhed blandt ældre
Denne guide samler viden og erfaringer indhentet gennem et omfattende samarbejde med over 40 kommuner omkring forebyggelse af ensomhed blandt ældre. Målet er at give viden, inspiration og redskaber til, hvordan landets kommuner, i samarbejde med frivillige, kan forebygge og mindske ensomhed lokalt.
Potentialer og barrierer for brug af teknologi
Frederiksberg Kommune ønsker at styrke borgernes uafhængighed, fleksibilitet og tryghed i hverdagen. Brugen af teknologi og velfærdsteknologi er én blandt flere metoder til at understøtte dette mål. For at kunne udmønte dette har Frederiksberg Kommune ønsket mere viden om målgrupperne for indsatserne, herunder de afgrænsede målgrupper, der er beskrevet i Masterplan for Tryghed.
Fortællinger og IT
Denne manual beskriver metoder og redskaber til at udvikle og afprøve nye læringsformer igennem et øget generationssamarbejde mellem folkeskoleelever og seniorer. Eleverne har oplevet en nærværende og virkelighedsnær undervisning, og seniorerne er samtidig blevet mere fortrolige med at bruge IT og Facebook.