Publikationer
Social
Håndbog: Udsatte unge
Lige nu findes der i Danmark mere end 80.000 unge, som hverken er i job eller uddannelse og ikke har været det i mere end 6 måneder, og tallet har over en længere periode været stigende. I en denne publikation giver Marselisborg svar på, hvad der virker i forhold til at få de udsatte unge tilbage på sporet.
Indsatsmodel: Frivillige rollemodeller
Marselisborg har i samarbejdet med 14 kommuner etableret 13 netværk af frivillige rollemodeller. Læs i denne publikation hvordan du som kommune eller NGO kan rekruttere ressourcestærke rollemodeller, matche dem med udsatte unge, gennemføre kompetenceudvikling og følge op på netværkets forankring.
Fortællingskatalog
Hverdagslivet for få generationer siden. Marselisborg har gennemført fire forløb med skoleelever og seniorer i tre danske kommuner under titlen ’Fortællinger og IT’. Her har eleverne interviewet seniorerne om et tema vedrørende hverdagslivet for få generationer siden, samtidig med at eleverne har introduceret seniorerne i, hvordan de kan bruge Facebook til skabe og holde kontakten ved lige med familie, venner og bekendte.
Psykisk sårbare unge
Inspiration til indsatsen med psykisk sårbare unge. Dette er en guide til dig, som til dagligt arbejder med at kvalificere indsatsen for og med psykisk sårbare unge. Guiden formidler viden om udvalgte psykiske lidelser, herunder hvordan de kommer til udtryk, og hvad det er hensigtsmæssigt, at du som fagperson er opmærksom på.
Elevernes stemme i inklusion
I forbindelse med projektet ”Alle elever har lyst til at lære”, iværksat af Amondo, har Marselisborg deltaget som ekstern evaluator i en elevevaluering blandt folkeskoleelever på forskellige klassetrin. Projektets overordnede formål har været at skabe fokus på inklusion i folkeskolen samt at udvikle værktøjer, som kan fremme et inkluderende læringsmiljø.
Inspirationskatalog
Unge mænd med ikke-vestlig baggrund – på vej mod uddannelse og job. Danmark er et uddannelsessamfund – alligevel får mere end hver tredje unge mand med ikke-vestlig baggrund ingen uddannelse. Kataloget giver konkrete bud på, hvad der kan gøre en forskel i indsatsen for at få ikke-uddannelsesparate unge mænd med ikke-vestlig baggrund i uddannelse eller job.
Inspirationskatalog
Denne inspirationsbog er skrevet til dig, der som offentlig ansat leder eller medarbejder skal samarbejde med frivillige. Bogen består af konkrete råd og redskaber til, hvordan du i praksis samarbejder med frivil- lige foreninger. Bogen er udviklet i samarbejde med Ældre Sagen www.aeldresagen.dk, og på deres hjemmesiden kan du også læse mere om emnet.
Indsatsmanual: Frivillige unge
Ressourcestærke unge ledige eller studerende rekrutteres og tilknyttes som frivillige i foreninger eller aktivitetscentre for ældre eller som besøgsvenner. Manualen beskriver i to kapitler gode råd og opmærksomhedspunkter, som man kan arbejde ud fra eller lade sig inspirere af, når man skal rekruttere og fastholde unge frivillige i foreninger, aktivitetscentre eller plejecentre for ældre.