Rie Wellendorf
Erhvervserfaring
2017 – | Director, Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden |
2016 – 2017 | Udviklingschef, Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden |
2015 – 2016 | Jobcenter- og ydelseschef – Solrød Kommune |
2013 – 2015 | Afdelingschef, Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden |
2012 – 2013 | Chefkonsulent, Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden |
2007 – 2012 | Projektleder/specialkonsulent, Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, ledelsessekretariat, Frederiksberg Kommune |
2006 – 2007 | Forskningsassistent, Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet |
2002 – 2004 | Fuldmægtig, Arbejdsmarkedsstyrelsen |
2002 – 2002 | Ekstern lektor, Københavns Universitet, Institut for Religionsvidenskab |
2000 – 2001 | Forskningsassistent, Københavns Universitet |
Rie er uddannet cand.mag. Religionssociologi og Minoritetsstudier og har derudover en projektlederuddannelse. Rie er i det daglige en del af Marselisborgs ledelsesteam på beskæftigelsesområdet.
Konsulentprofil
Rie har i sin karriere vekslet mellem offentlige og private ansættelser, hvilket har skabt en unik konsulentprofil som udover konsulenthåndværket også rummer både forsknings- og ledererfaring samt praksisnær viden om et bredt genstandsfelt. Rie har således mere end 15 års samlet erfaring med rådgivnings- og udviklingsopgaver inden for den offentlige sektor og er specialiseret inden for beskæftigelses-, integrations- og ungeområdet specifikt og det kommunale landskab generelt, hvilket gør hende til en efterspurgt konsulent og rådgiver.
Med en baggrund som blandt andet Jobcenter- og ydelseschef med såvel strategisk som operationelt ansvar besidder Rie et unikt indblik i beskæftigelsesindsatsens driftspræmisser samt den faglige ledelse af medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen og ikke mindst i praktiske udfordringer tilknyttet implementeringsopgaverne i jobcentret.
Derudover har Rie med sit afsæt i forskningens verden et solidt teoretisk og metodisk fundament, som også bringes i spil i større analyser og evalueringsopgaver.
Som konsulent arbejder Rie både på ledelses- og medarbejderniveau, hvor hun er specialiseret i at gennemføre forandringsprojekter og processer, der både involverer og sikrer ejerskab i organisationen og skaber resultater på bundlinjen.
Rie er desuden en stærk oplægsholder og inspirerende underviser, som kan engagere deltagerne og skabe et dynamisk læringsrum, der forpligter den enkelte ud over undervisningslokalet.